Bryllupskagen - mums den skal være lækker


En tradition, som mange fastholder til bryllupper, er bryllupskagen. Den er som regel høj, smuk og smager himmelsk, så både for brudepar og gæster er der noget at glæde sig til. De fleste vælger en kage i flere etager med pynt som f.eks. marcipanroser eller rigtige blomster. Indeni er der forskellige former for creme, og udenpå kan den være med hvid marcipan. Man kan lave en selv, eller man kan bestille den hos en konditor eller en bager. Om der skal et ægtepar på toppen er op til jer. Hvis I ikke ønsker en bryllupskage i flere lag, kan I f.eks. få en kage formet som et hjerte.

Smuk og personlig

En bryllupskage skal være smuk og personlig, og festen samles om kagen, når den skal skæres for. Man kan spise den ved en reception om eftermiddagen, til dessert eller ved midnat, når brudevalsen er blevet danset. I skal gøre op, hvornår I har mest lyst til at spise den fine kage, der er brugt tid og penge på. Et godt råd er at smage kagen på forhånd, så I ikke står på jeres bryllupsdag og bliver skuffet.

Køb jeres kage

Vil I købe jeres bryllupskage, er det en god idé at tale med bageren eller konditoren om de ønsker, I har. Måske kan I få lov til at smage de forskellige typer, så I er helt sikre. I kan få jeres bryllupskage, som I ønsker den, og det er op til jeres budget, hvor meget I vil spendere på kagen. En smuk og lækker bryllupskage får I, når I køber den hos en ekspert. I skal også regne med, at den kommer til at koste noget mere, end hvis I eller en fra familien bager den selv, men det er et valg, I skal tage.

Bag den selv

På internettet kan man finde en guide til at bage sin egen bryllupskage. Måske vil din mor, far, svigermor, søster, bror eller veninde bage den for jer, og i guiden får I at vide, hvornår I skal i gang med de forskellige dele. Flere uger før den store dag begynder I at bage. Med lidt håndelag og en god vejledning skulle det være muligt at kreere en smuk og lækker bryllupskage. Måske er den ikke helt så fin og poleret som en fra konditoren, men så har den en anden historie. Har svigermor eller mor puklet med den, er det ikke så vigtigt, om den er lidt skæv. Og faktisk behøver jeres bryllupskage ikke ligne en traditionel bryllupskage. I kan forme den helt, som I vil, hvis I ikke er til traditionelle kager.

Spiser kagen sammen

Når brudeparret står foran bryllupskagen, og alle gæsterne kigger på, siger traditionen, at de sammen skal skære for og give hinanden et stykke kage. Derefter skal resten af gæsterne have et stykke. Og et foto med parret og kniven i kagen er at finde i de fleste bryllups-album. To stykker af bryllupskagen skal gemmes til den første bryllupsdag, når I fejrer, at I har været gift i et år.